Netværkstedet Thorvaldsen genåbner idag mandag d.13/7 kl.9
Kære Alle
Netværkstedet Thorvaldsen genåbner i dag mandag d.13/7 kl.9
Nu er det lykkedes os, at få de manglende foranstaltninger på plads, så vi kan overholde Sundhedstyrelsens anvisninger og byder jer i dag velkommen tilbage på Netværkstedet
Vi skal selvfølgelig allesammen stadig følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Derfor er der en begrænsning på hvor mange her må være ad gangen i hvert rum. Vil du bruge en pc , øverummet eller blot læse dagens avis og være sikker på der er plads, kan du booke en tid ved at kontakte os (gerne dagen før) på tlf. 35356647 alle hverdage ml. 9-15. I er selvfølgelig også velkomne til at komme forbi ma.- torsdag ml. 9 -15 for at se, om der er en ledig plads eller booke en tid til den aktivitet, du ønsker at bruge.
I alle Netværkstedets lokaler hænger der opslag med retningslinjer for ophold i lokalet og brug af dets faciliteter. med tydelig anvisning på max. antal af personer i lokalet, som afhænger af lokalets størrelse og funktionalitet. Er du medlem og har betalt kontingent i år, er din nøgle genåbnet fra d.13/7 og du kan igen bruge Netværkstedet 24/7, som du kunne før nedlukningen.
Husk at overholde Sundhedstyrelsens retningslinier og følg anvisningerne der ophængt ved og i de enkelte rum. Vi glæder os til at se jer!
Husk at passe godt på jer selv og hinanden
De bedste hilsner
Netværkstedets Bestyrelse